VIP ARRANGEMENT | KRAGERUP GODS

Spændende VIP-arrangement, afholdes 2 gange:
Lørdag den 18. november eller søndag den 19. november 2017 fra kl. 10-17
Der udbydes max. 25 pladser på hvert arrangement. Kr. 995,- pr. person
PROGRAM
10.00 – 10.30
Velkomst v/ Christel Seyfarth
Der serveres kaffe/ te med morgenbrød, ost, pålæg, hjemmelavet syltetøj, frugt, croissant og juice
10.30 – 12.00
Foredrag med Christel Seyfarth. Foredraget er nyt og giver en ny vinkel på Christels designs med udgangspunkt i hendes nye bog, ”FANØSTRIK – ud over horisonten”. Christel vil gennem en spændende fortælling om sit liv på Fanø og alle de øvrige projekter, hun er primus-motor i, vise masser af modeller og komme rundt om inspirationskilder, strikketeknikker o.m.a. Hun lover, at ALLE vil have vanvittig lyst til at strikke mønsterstrik efter dette inspirerende foredrag!
12.00 – 13.00
Køkkenchefens frokost inkl. en kildevand/sodavand eller et glas vin.
13.00 – 14.00
Mini-workshop, hvor du lærer at strikke fair-isle, rulle garn op, klippe op, hvorfor du IKKE skal hæfte ender, og hvad der ellers må være af spørgsmål undervejs.
14.00 – 14.30
Eftermiddagskaffe & te med hjemmebagte kager, frugt, nødder, bær eller grøntsagsjuice
14.30 – 17.00
Workshop fortsætter.
Christel har masser af modeller med, strikkekits og bøger, og det er denne dag muligt at handle med 20% rabat, også på alle de nye modeller!
Der serveres isvand, kaffe og te hele dagen.
17.00
Afsked og en kæmpe krammer!
